På videnskab.dk kan man læse en artikel om, hvorledes man selv kan gøre noget for at påvirke det mentale helbred. Undersøgelsen omfatter afhjælpning af virkningerne af depressioner, stress og angst. Det første og måske det stærkeste værktøj er simpelthen at tro på, at det kan lade sig gøre.
På et foredrag om stress, som jeg deltog i, blev der refereret til en amerikansk undersøgelse, som forløb over 8 år og omfattede 3000 personer. De blev blot stillet to spørgsmål: føler du dig stresset og tror du at det er farligt? Af de personer som følte sig stresset og som mente, at det var farligt, var der en stor overdødelighed. Omvendt forholdt det sig for de personer som også følte sig stressede men som ikke mente, at det var farligt. For denne gruppe var dødeligheden ikke større end for de ikke-stressede.
Det kommer ikke forfærdelig meget bag på mig, for der findes utallige eksempler på, hvorledes vores forunderlige hjerne er udrustet med et omfattende apotek til at reparere på forskellige dårligdomme eller mobilisere kræfter. Jeg tænker også på idrætsfolk som benytter visualiseringer til at opnå bedre resultater – og det virker øjensynligt.
Hver gang er udgangspunktet en kognitive overbevisning i underbevidstheden, som opnås på forskellig vis.
Faktisk er det ikke begrænset til mentale problemer, men fra studier af Placeboeffekten ved vi, at overbevisninger også kan forårsage fysiologiske ændringer. Patienter som modtager (typisk) kalkpiller eller saltvandsindsprøjtninger i den tro, at det er virksom medicin, kan opnå samme helbredende virkning som, hvis det faktisk var medicinen. Se for eksempel en meget begejstret bog You Are the Placebo af Joe Dispenza eller en lidt mere traditionel lægevidenskabelig tilgang i Placebo Effects af Fabrizio Benedetti.
Imidlertid er der ikke et klart resultat af brug af Placebo. Nogle gange virker det og andre gange gør det ikke. Det afhænger både af omstændighederne og i særdeleshed af patientens overbevisning om helbredelse. Men man kan ikke blot sætte sig ned og intellektuelt overbevise sig om, at fx knæet ikke fejler noget. Der skal mere til før man opnår en faktisk overbevisning. I placebosammenhæng kommer overbevisningen fra en autoritativ person, som har en indlysende kompetence og er tillidsvækkende, dvs. en læge i hvid kittel, der giver en kalkpillen og siger, at det sandelig er medicin.
For mig at se er der en sammenhæng mellem de nævnte eksempler på den måde, at de alle omfatter en måde at skabe sig overbevisninger i underbevidstheden.
Det er kendt at Antar Mauna meditation kan skabe følelsesmæssige reaktioner og især kan bruges til at skabe klarhed i tankerne. Antar Mauna er den grundlæggende meditationsteknik, som Mindfulness har lånt fra men Antar Mauna er meget dybere i sin oprindelige form end Mindfulness. Under dyb meditation kommer man ned i Theta tankebølge niveauet og her kan man (måske) komme i en slags dialog med underbevidstheden og opnå de samme resultater som igennem brug af placebomedicin, visualiseringer mv. Jeg har brugt denne meditations teknik til at afhjælpe senfølger af hjernerystelse.
Men der er meget mere til det og succesen afhænger af flere ting. Der er langt fra en lige vej til målet og det afhænger også en del af, hvorledes meditationen guides. Jeg vender tilbage i en ny blog omkring præcist dette.