Ring på telefon 2622 0075

Om Det Andet Legeme

Jeg tilbyder yoga og meditationsundervisning med udgangspunkt i den Tantriske tradition, som den oprindeligt blev udviklet i Indusdalen for tusinder år siden. Siden, og under vestlig påvirkning, er fokus kommet på de fysiske øvelser i yogaen og de er også et vigtigt element, da de opløser de spændinger, der forhindrer en fordybelse i yogaens andre elementer. Men oprindeligt var fokus på det meditative indhold, som skaber stilhed og klarhed i sindet.

Jeg har dyrket yoga og meditation i 30-40 år (perioder med lidt ophold). Jeg er ‘opdraget’ i den klassiske Hatha yoga og meditation med udgangspunkt i den Tantriske tradition, gennem utallige kurser på Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole. Jeg deltager til stadighed i deres kurser og deltager også jævnligt på deres kursuscenter i Håå i Sverige.

Jeg er uddannet yogalærer fra Mind Your Self (Simon Krohn) og meditationslærer fra Arhanta Yoga (Holland). Desuden har jeg gennemført kurser i yogaanatomi. Men det vigtigste vedbliver at være erfaringen fra min egen praksis.

Jeg underviser pt. på flere kurser på FOF (både almindelige Hatha Yoga og Senior Hatha Yoga), samt på KVUC, Ældre Sagen og enkelte private arrangementer.

Det Andet Legeme kan referere til flere ting. For det første, at det ikke er gymnastikundervisning men et andet legeme vi taler om. Traditionelt inddeles i det fysiske legeme (det æteriske legeme), det (andet) Astrale legeme og det mentale legeme. Det astrale legeme omfatter følelser, lidenskab, begær, ønsker mv.

Få besked om nye kurser mv. fra Det Andet Legeme 

> Tilmeld dig nyhedsbrev

Anbefalinger

Sarah Rashmi (om behandling af senfølger fra hjernerystelse)
Kan anbefale dette kursus! Det har hjulpet mig med at få min hverdag til at fungere. Jeg har lært flere teknikker til at skabe ro i hjernen i løbet af min dagligdag og både vejrtrækningsøvelserne og de fysiske stræk er vildt gode til at komme af med spænding i kroppen! Jeg bruger tit den meditation jeg har lært til at lindre hovedpine. Og Poul skaber en rolig og sikker atmosfære der hjælper med afslapning.

Sheela Kirpekar (om alm. Hatha Yoga)
Jeg kan varmt anbefale Poul som yogalærer.
Hans rolige måde at guide en ind i stillingerne er nem at følge. Han er god til at “korrigere”, så man får mest muligt ud af stillingerne og undgår overbelastninger.
Jeg har været særligt glad for åndedrætsøvelserne, som er nemme at følge og giver en meditativ ro.

Bente Ghita Hansen (om alm. Hatha Yoga)
Varme anbefalinger herfra

Susanne Møller
Poul er er virkelig god yogalærer af den helt særlige slags. Aldrig før har jeg været så koncentreret i en yogatime som i Pouls timer. Hans tilgang til at formidle stillingerne og øvelserne er rolig og klar, og jeg mærker, at jeg kommer længere ind i stillingerne end jeg ellers har været, da jeg selv koncentrerer mig bedre. Både de fysiske stillinger og vejrtrækningsøvelserne formidler Poul på en god og klar måde.

Tove Paludan
Jer er meget glad for yoga-undervisningen med Poul Brath. Han er yderst kompetent, har en venlig facon og udviser stor omsorg for den enkelte elevs udførelse af øvelserne. En undervisningstime indeholder såvel åndedrætsøvelser, fysiske øvelser som dybdeafspænding. Man føler sig altid styrket og forfrisket efter at have været til yoga.