Ondt i ryggen?
I Weekend Avisen den 20. marts 2026 var der en artikel om smerter i ryggen. Alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve smerter i ryggen. Nogle er alvorlige og andre er forbigående og forsvinder normalt af sig selv. Der er alt mulig grund til at forske mere i rygproblemer. I følge artiklen har danskere med rygsmerter 2,9 millioner flere sygedage om året og 38% af alle nytilkomne førtidspensionister skyldes ondt i ryggen.
Der er igennem tiden sker nogle paradigmeskifte i behandlingen af rygsmerter. Engang var behandlingen sengeliggening og diskussion om korrekt kropsholdning, men efterhånde gled behandlingen over i retning af bevægelse som behandlingsform. Det var ikke korrekt arbejdsstiling som var løsningen, men i højere grad forskellige arbejdsstillinger og i hele taget at bevæge ryggen på mange forskellige måder.
i 2018 kom der et endeligt opgør med myterne om behandling af rygsmerter. Forsøg viste at raske mennesker med slid og deformiteter i ryggen havde ikke nødvendigvis ondt i ryggen af den grund. Flere studier har siden understøttet de resultater der blev fundet i 2018. Opioider er ikke bedre end placebo mod akutte ryg- og nakkesmerter og igen bekræftede et stuide, at der ikke er en ideel sidestilling for kontormedarbejdere, men at variationer er nøglen til at undgå rygproblemer. Et studie så sent som i 2024 afviste at vi får ondt i ryggen af at løfte tunge ting.
Det kan synes helt paradoksalt og helt i strid med vores intuitive fornemmelse af, hvad grunden er for rygsmerter. Nærmest provokerende.
Til gengæld finder jeg det ikke så underligt, at der i tilgift er kommet evidens for at terapi, der giver patienter en forståelse af smerter, hvordan de kan håndtere smerterne, og påvirke smerten med tanker (!) og handlinger har en effekt. Smerten kan naturligvis skyldes fysiske skader og brud i ryggen, men tendensen går i mod integration i en biopsykosocial model, hvor smerter opstår i et samspil mellem krop, psyke og sociale omstædigheder.
Af artiklen i Weekend Avisen fremgår det ‘når man er bange og bekymret for sine smerter, så sker der en fysiologisk respons, som vedligeholder og øger smerterne. Derfor kan man dæmpe smerter gennem nogle ting, som man ikke tænker har meget med ryggen at gøre. For eksempel bedre søvn og håndtering af stress og bekymringer’.
Det er her at artiklen påkaldte sig min opmærksomhed. Det er veldokumenteret at meditation er velegenet til smertehåndtering og endda dæmpning af smerter, samt at meditation har stor positiv effekt på stressniveauet. Som der understreges i artiklen er nye landvindinger i behandling af rygsmerter ikke totalt afkoblet fra det forhold at rygsmerter kan komme (og måske typisk gør) af overbelastninger og slid, men stress og bekymringer kan gøre det værre, og det er her meditationsteknik kommer ind. Sundhedsstyrelsen kører åbenbart kampagne for at smertestillende medicin ikke hjælper på rygsmerter.
Det er en gammel sandhed, som blev fremsat i Bhagavad Gita (ca 400 fvt.) at ens sind kan være den bedste ven og den værste fjende. Det er for enkelt at sige at man skal tænke positivt og på nu’et, men via meditationsteknik som for eksempel Antar Mouna (Indre Stilhed), kan man skabe overbevisninger i underbevidstheden, som jeg tænker essentielt set er det som lægevidenskaben sigter til her. Uden de dog siger det direkte. Meditationsteknik kan næppe stå alene men når jeg læser artiklen ledes mine tanker automatisk hen på placeboeffekten, som jeg har mistænkt for i hver fald at være beslægtet med effekten af meditation og den dialog man herigennem kan opnå med underbevidstheden. Læs i øvrigt mine indlæg herom her og her.
Rygsmerter kan komme i mange udgaver og forklædninger, og jeg skal ikke være skråsikker på behandling. Men når moderne studier peget på at det ikke er korrekte siddestillinger eller kropsholdninger, der sikre mod rygsmerter, men der i mod en divirsitet i bevægelse, kan jeg ikke lade være med at nævne, at det jo netop er det som Hatha Yoga kan bidrage med. Et fornuftigt og intentionelt sammensat Asana program kan sikre brug af bevægelsesretninger man ikke til dagligt anvender, og det skal naturligvis balanceres med dybdeafspænding som i Yoga Nidra, da denne balance har vist sig at have en nærmes nær-mirakuløs helbredseffekt. Jeg kan ikke understrege det nok.
Men man skal som yogalærer passe på ikke at dianosticere yoga stillinger som universalmiddel, der kan doseres uden omtanke. Jeg har erfaringer for at det er en hel del mere kompliceret. Men vi må igen erkende at der er meget at hente i gammel yogavisdom.