Jeg deltog i et foredrag i går, den 4. maj 2022, af Lars Ole Andersen på Folkeuniversitetet om placebo. Eller Indbildningskraft, som måske er et bedre ord.
Det store spørgsmål er naturligvis om det virker? Altså kan man give patienter en kalkpille og opnå samme effekt som den faktiske medicin, blot fordi patienten tror, at det faktisk er medicinen.
Utallige test har vist at Placebo er virkelig og at det har en effekt, når en patient overbevises om at han får medicin. Det springende punkt er overbevisningen i underbevidstheden. Man kan ikke bare sætte sig til at tro, at man ikke har ondt i knæet. Der skal en autoritet eller andet til, som bevirker, at underbevidstheden bliver overbevidst. Til gengæld er der ikke nogen 1:1 effekt. Man kan ikke regne med, at det virker lige så godt som medicin og på alle mennesker.
Med hensyn til det sidste betyder forholdet mellem lægen og patienten; tilliden, omstændighederne og utallige andre forhold for at placebo har en effekt. På Århus universitet forskes der i netop disse forhold for at finde ud af om (og hvordan) man kan optimere på forholdende omkring patienten og behandlingen, således at placebo effekten maksimeres.
Antar Mouna meditation har lidt samme den mekanisme. Når yogalæreren kan bringe ‘eleven’ ned på et alfa/theta hjernebølgeniveau, kan vi gå i dialog med underbevidstheden og udnytte hjernes ufattelige evne til at reparere på mange dele af kroppen. Alene via en overbevisning.
Antar Mouna er en af de meditationsformer som har oprindelse i Hatha traditionen og som danner udgangspunkt for de mange fremtrædelsesformer der nu findes i Mindfulness. Mindfulness har også ‘lånt’ fra den Nepalesiske Budisme men kernen er Antar Mouna.