En gang dyrkede jeg den oprindelige version af Ajapa Japa meditation efter jeg var blevet stærkt motiveret af denne Kundalini meditation på et ophold på Skandinavisk Yoga og meditationsskoles kursuscenter i Håå i Sverige. Jeg havde lært meditationen på et tidligere ophold, hvor der var en (for) lang (-som) indføring i meditationsteknikken. Nu var det obligatorisk meditation, hver morgen og vi var overladt til vores egen meditation praksis.
Da jeg kom hjem fortsatte jeg med meditationen stort set hver morgen, hvilket betød, at jeg måtte ud af fjerene allerede kl 5 om morgenen for at nå det inden arbejdet kaldte.
Ajapa Japa i sin fulde længde, som den bliver undervist i Håå, tager ca 1½ time og det bliver lidt uforeneligt med at komme på arbejde om morgenen og have et socialt liv om aftenen, når jeg også ville dyrke de andre dele af yogaen hver morgen. Så jeg holdt kun til det i 3-4 måneder men oplevelserne var store mens det stod på. Jeg har ikke ved andre meditationsteknikker oplevet noget tilsvarende, og der er ikke nogen tvivl om at Ajapa Japa (og formodentlig andre Kundaline meditationer) har meget stærke virkninger.
Ajapa Japa læner sig tæt op af Tantrisk filosofi og bruger i udstrakt grad mantra og Chakras. I sin teknik er den forholdsvis simpel og jeg synes faktisk i nogle henseender, at den er mere simpel end for eksempel Antar Mouna meditation, som har et mere plausibelt psykisk indhold. Det er den som Mindfuldness har populariseret nogle elementer fra uden (i min optik) at have helt forstået hvad det går ud på. Men det tager dog lige nogen praksis, at synke ind i de finere detaljer i Ajapa Japa og fastholde koncentrationen, så det er ikke fordi den er hurtigt lært udover det basale skelet i teknikken. Lidt som forskellen mellem at kunne læse et søkort og sejle et skib.
Jeg blev opmærksom på, at Swami Satyananda har beskrevet Ajapa Japa i flere variationer og flere af dem har et mere enkelt forløb, og er først og fremmest kortere. Forenklingerne gør Ajapa Japa meditation mere håndterlig i en almindelig hverdag.
Så jeg besluttede mig for en version af Ajapa Japa og vendte på denne måde tilbage til Kundalini meditationsteknik. Som med alt andet yoga og meditation, virker det ikke lige så hurtigt som en pille gør på hovedpine. Men lidt efter lidt, og for mig i virkeligheden i spring, kommer virkningen på tilstand, ro, energi og balance. Det er faktisk svært at hænge præcise etiketter på virkningen.
Her til morgen blev virkningen meget tydelig, hvilket er årsagen til, at jeg sidder her og skriver om det. Den kortere Ajapa Japa meditation har altså en virkning. Hvorledes det forholder sig til, hvis jeg var fortsat med den oprindelige, står hen i det uvisse. For nu.
Jeg pønser lidt på at lave et retreat på ca 1 uges tid for indlæring af Ajapa Japa. Det bliver så nok i juni/juli og et eller andet lækkert sted i Danmark. Det bliver med præsentation af mindst to versioner af Ajapa Japa. Og selvfølgelig også de andre dele af yogaen; Asana, åndedræt osv. Skriv til mig, hvis du er interesseret. Problemet er jo altid at skaffe deltagere til noget nyt og jeg tror ikke jeg forsøger at udbyde det med mindre nogen har tilkendegivet deres interesse.