Jeg blev faktisk spurgt for nyligt ‘hvad er meditation?’ i forbindelse med et foredrag jeg holdt om yoga’ens historiske udvikling. Er det blot at man sidder og koncentere sig om én ting? Det er ikke helt forkert, man lad os begynde et andet sted.
Yoga stammer fra Veda’erne. De ældste hellige skrifter der eksisterer. Oprindelsen for Vedatroen er ukendt men stammer længere tilbage end 2-3000 år f.v.t. Veda’erne blev dog først nedskrevet ca 1400 f.v.t. Oprindeligt omfattede yoga kun meditation, kaldet Dhyana, og måske åndedrætsøvelser i en lidt mere uklar form og måske i virkeligheden som værende det samme. Der er ikke en præcis angivelse af meditation i Veda’erne men henviser til en sprituel disciplinering og kontrol af livsenergien, Prana, for at stilne sindet. Der kan læses mere om det her: https://journals.lww.com/yomi/fulltext/2022/54010/meditation_and_its_practice_in_vedic_scriptures.8.aspx
I de senere Upanishads bliver det mere klart men stadig præsenteret med store spirituelle omfavnelser. Det er først i det senere værk Bhagavad Gita (omkring år 400 f.v.t.), at der fremstilles en mere vejledende meditationsteknik. Og så alligevel ikke så præcist at det er direkte handlingsanvisende.
Meditation findes i flere hovedretninger og lidt forsimplet kan vi koge det ned til to: Mantra meditation og Træning af sindet (lidt populært udtrykt).
Mantra meditation, som Ajapa Japa, Kriya, Livets Kilde og TM.
Består i gentagelse af et eller flere mantra. Eventuelt samtidig med bevægelse af Prana mellem Chakras (dog ikke i TM). Gennemføres typisk siddende ret op.
Træning af sindet, som Antar Mouna og Mindfulness
Håndtering og observering af spontane tanker og søger den vej igennem en indre stilhed og mental robusthed.
I Bhagavad Gita præsenteres meditation som koncentration. One-pointness som det siges noget bedre på engelsk. Gennem kontrol af sanser vendes blikket indad med fokus på selvet. Der angives at man sidder ret op med hoved ret op i en linie, hvilket så (måske) kunne hentyde til at der tales om Kundalini meditation.
Der findes flere vejledninger i de oprindelige meditationsformer, som Antar Mouna, Livets Kilde og Ajapa Japa. I bøgerne Giv Slip og Esoterisk Yoga findes QR koder, hvor der kan hentes filer til afspildning.
Og jeg må så næsten sige: underligt nok. For instruktionerne kommer fra Scandinavisk Yoga og Meditationsskole, som er kendt for at være dybt seriøs, og normalt vil insistere på at meditation skal læres gennem instruktion fra en lærer, og at det ikke kan læres på en gang men indlæres trinvis.
Jeg må også advare imod at forsøge sig med afspildningen og tro at man let kommer til et resultat. Men hvis meditationsteknikkerne en gang er indlært og praktiseret over noget tid, er filerne udmærkede til genopfriskning.
I bøgerne findes også instruktioner til Shavasana og Yoga Nidra.
Stressreduktion er nok en af de kendeste virkninger af meditation og der findes da også adskillige videnskabelig undersøgelser som bekræfter dette.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10355843/
https://med.stanford.edu/content/dam/sm/pain/documents/meditation-facts.pdf
https://en.wikipedia.org/wiki/Effects_of_meditation
Men stressreduktion er måske nok den vigtigste. Langvarig stress kan medføre en (eller flere) at de omkring 80 kendte autoimmune sygdomme, som diabetes, astma, stofskiftesygdomme, sklerose, cystisk fibrose, tyktarms irritation, parkinson, ledegigt osv.
Desuden er der evidens for at meditation dæmper psykosomatisk smerter i kroppen, der oftest giver sig udtryk i hovedpine, mavesmerter, kvalme, smerter i nakken og skulderen osv
Mange mere populistiske skrifter om meditation nævner ofte, at meditation dæmper inflammation i kroppen. Det er vigtigt at nævne, at inflammation er immunforsvarets naturlige måde at hele skader, sår, irritation og infektion, og er som sådan noget positivt. Men langvarig stress kan skabe kronisk forhøjet niveau af stresshomonet kortisol og adrenalin, som bevirker en inflammatorisk tilstand i kroppen, hvilket er skadeligt for kroppen og kan medføre de såkaldte livsstilsygdomme.
Der er mange flere positive helbredseffekter af meditation. Desværre er diverse videnskabelige artikler ikke særlig specifikke med hensyn til, hvilken form for meditation, der er tale om. Selv om der angives en specifik meditationsform (og det er sjældent) må effekten afhænge af praksis og hvilken lærer, der introducere teknikken og eventuelt vejleder meditationen.
Mange af helbredseffekterne opnås også igennem åndedrætsøvelser og meditativ dybdeafspænding (Yoga Nidra). I hele taget kan det betale sig at fokusere sin praksis på disse tre elementer, mere end den fysiske yoga, Asana.
Til slut skal det lige nævnes at de mentalt forstærkende meditationsformer (Træning af sindet) er kendt for den fremadrettede effekt, at forøge koncentrationsevnen (one-pointness) og skabe en større mental robusthed overfor ydre påvirkninger, eller med andre ord, en indre ro.