Jeg underviser bl.a i yoga i en privat virksomhed en gang om ugen. Det er organiseret således, at medarbejderne kan vælge frit at komme til en yogasession efter arbejdstid og altså ikke som et forløb man tilmelder sig. Det betyder (desværre), at nogle kommer en gang om måneden, nogle kommer tre, fire gange efter hinanden og er så fraværende i en periode og andre kommer kun en kort overgang og så ser jeg dem ikke igen. Lidt vanskeligt at planlægge intentionel undervisning på den baggrund. Men to af deltagerne kom stort set hver gang i gennem hele året.
Yoga er ikke blot at svinge lidt med armene men der er en læreproces, som sigter på et højere mål om ro i krop og sind, og der er derfor en progression i evnen til at arbejde sig ind i stillingerne, bruge åndedrættet, udnytte det meditative indhold osv. Det skal simpelthen læres.
På en af de sidste yogasessioner lavede vi en balanceøvelse, hvor deltagerne skulle stå i Danseren (Natarajasana) i et minut. Det er ikke helt så let som det lyder. De fleste har balancen til at komme ind i stillingen men efter et stykke tid mister de balancen igen. Hvorfor? Fordi balanceøvelser er først og fremmest en koncentrationsøvelse. Når du kan balancere i fx Danseren men kun i et kort øjeblik, er det fordi din hjerne begynder at tænke på noget andet. Du mister koncentrationen.
Til min store glæde kunne de to deltagere, som har være med hele året gøre det ubesværet og den evne var de alene om. De var kommet langt i kropskontrol (få ro via åndedræt osv) og koncentrationsevne. Det kom faktisk også helt bag på dem selv, at yoga virker.