Hoftebøjeren består faktisk af to muskler. Psoas (fra lænden) og iliacus (fra hoftebenet), som samles og hæfter på lårbenet.

Hoftebøjeren er meget vigtig, for det er den som du bruger til at gå med og holde balancen. Desuden er den en af de tre muskler som har betydning for en dynamisk sammenhæng mellem overkroppen og underkroppen. De to andre er Periformis og gluteus maximus (baldemusklen). Periformis har en del at gøre med din even til at lave rotation i lårknoglen. Denne muskelgruppe er noget af det vigtigste du har i kroppen.

Psoas er en lang muskel som er hæftet i rygsøjlen, fortsætter ned om tarmen på begge sider, snor sig omkring bækkenet og fæster sig til lårbenet.

Udover dens funktion som stabilisering af rygsøjlen, betydning for din evne til at gå op af trapper og sætte dig uden smerte, har det vist sig af Psoas har mindst to andre vigtige funktioner.

 

Psoas skaber nærmest en beskyttende skal omkring dit tarmsystem og derfor får overbelastning og anspændelse af Psoas betydning for mange dele af dit fordøjelsessystem. Overbelastet Psoas kan beyde diarré, luft i maven, fordøjelsesproblemer m.v. En anspændt Psoas kan også afstedkomme inflamatoriske tilstande i fordøjelsessystemet, hvilket nedsætter din evne til at optage føde og skille dig af med affaldsstoffer gennem endetarmen. Du kan finde meget på internettet om sammenhængen mellem Psoas og fordøjelsessystemet.

Psoas har også andre betydninger. Blandt andet har det forbindelse til mellemgulvet og derved får en spændt Psoas negativ indvirkning på åndedrættet. Dette kan igen få betydning for kropsholdning og smerter i lænd, nakke osv. Tingene hænger jo sammen. Men det kan også have virkning den anden vej. Dybe vejrtræninger kan løse op for spændinger i Psoas og derved få en positiv indvirkning på kroppen. Igen understreget det åndedrætsøvelsernes positive effekt for helbredet og deres vigtighed i almindelighed.

Der er rigtig mange yoga stillinger som har en positiv virkning på Psoas: skulderstillingen, hundestrækket og fuld Cobra, som vist nedenfor. Desuden har balancestillinger som Træet. Utthita Hasta Padangusthasana (jeg tror ikke den hedder noget på dansk; slå den op på internettet) og Tranen betydning for Psoas. Balancestillingerne træner som bekendt også krops-bevidshedsforbindelsen og koncentrationsevnen.