Essensen af min yoga

Krop og bevidsthed

I en af mine yogaklasser gik en deltager ud af en stilling på grund af krampe. Påtaget forbløffet sagde jeg, at det jo blot var kroppen, som havde smerter, og det havde jo ikke noget med ham at gøre. Altså hans Jeg.

Det skabte selvfølgelig lidt moro, og for så vidt også ment i spøg.

Men der er også en alvorlig side af sagen. For det er det vi lærer og øver hele tiden i mine yogaklasser: forbindelsen mellem bevidsthed og krop (og energi/prana), og derved altså som adskilte elementer. ‘Jeg’et’ som oplever af krop og følelser, og som noget adskilt herfra. 

Det skaber en mental robusthed og kan bruges både hos tandlægen og i pressede mødesituationer, hvor følelsesbetonet stress og nervøsitet presser på. Så det er ikke blot sagt i spøg. Det er en evne vi øver på måtten, men du skal tage den med dig ud i hverdagen, og bruge den mentale robusthed det giver at kunne se på egne kropsreaktioner og især følelser, udefra.

Vi træner det i de fysiske øvelser, som ikke blot er gymnastik men har et meditativt indhold.  Du hører det specifikt under meditationsteknikken Antar Mouna, Indre Stilhed, og det indgår i (mine) Yoga Nidra.

Jeg har dyrket yoga siden 1981 og brugte teknikken da jeg først gang skulle til jobsamtale. Jeg dyrkede Antar Mouna meditation intensivt på det tidspunkt. Kroppen var tydelig nervøs inden jobinterviewet, og sveden løb ned af ryggen. Men jeg gav mig til (før mødet) at opleve den nervøsitet; altså lade bevidstheden opleve krop og følelser som værende noget andet end migselv (Jeg’et). Og det hjalp. Gik til mødet med stor selvsikkerhed og ingen sved under armene.

Kropsbevidsthed er et afgørende vigtig element i Hatha Yoga. Evnen til at ‘gå ind i kroppen’ med din bevidsthed og mærke dens tilstand. Det er ikke blot at tænke på kroppen men faktisk at være tilstede med din bevidsthed i kroppen. 

Lidt mere teknisk er kropsbevidsthed en afgørende for funktionen af den Interoceptive sans; af og til kaldet den ottende sans. Den Interoceptive sans er forbindelsesledet mellem kroppen og hjernen. Den sikre at hjernen kan overvåge vores fysiske tilstand som sult, tørst, træthed, nervøsitet, hjerteslag, åndedræt, tissetrang, hormoner, væv, fordøjelse mv. dvs. vores kropsfornemmelser kort sagt. Vedligeholdt og funktionsdygtig Interoception bidrager til at kroppen kan holde sig i balance og reagere effektivt på kropsreaktioner. 

Kropsbevidsthed for at koble bevidsthed og krop er derfor overordnet set en afgørende funktion og udbytte af klassisk Hatha Yoga. Men det er ikke gjort med det. Åndedrættet har stor betydning for effektiv Interoception, og herudover som allerede nævnt kropsbevidsthed som du opnår i klassisk Hatha Yoga, samt meditation. Du kan læse meget mere om Interoception på internettet, for eksempel her.

Inden jeg går videre skylder jeg lige at nævne at forståelsen af hjerne-krops forbindelse som for eksempel den Interoceptive sans stadig er under heftig udvikling og mange studier tyder på, at vi må udvikle (eller i hvert fald videreudvikle) vores kropsmodel for at få et mere fuldstændigt billede af sammenhængene.

Åndedrættet

En veludviklet Interoceptiv sans er koblet til åndedrættet på den måde, at Interocption er tæt knyttet til angst, nervøsitet, følelsesmæssig ustabilitet mv, som delvist kan styres med åndedrættet. Åndedrættet bliver et nøgle signal for interocption da du kan mærke det og styre det. Men det er afgørende, at du kan trække vejret effektivt, og det betyder ikke blot effektiv brug af mellemgulvet (diafragma) men også, at overkroppen ikke er stiv og ribenene kan udvidde sig til siderne og opad. Man taler i den sammenhæng om tredimensionelt åndedræt; altså både nedad i mellemgulvet, til siderne og opad. Brystkassens stivhed kan forhindre et effektiv åndedræt og skal altså trænes.

Derfor starter jeg alle yogaklasser, efter et par minutters Shavasana, med bølgeåndedrættet (skift mellem abdominal og torax åndedræt med vejret holdt inde eller ude). Åndedrættet bruges intensivt i næste alle stillinger og det er en god begyndelse på ens yogapraksis at aktivere mellemgulvet og brystkassen.

Du kan læse mere om åndedrættes indflydelse på nervesystemet i en anden artikel som du finder her. Jeg inddrager tit dynamiske stillinger, hvor åndedræt og bevægelser er koblet tæt sammen, og skaber derved åndedrætsbevidsthed. Til sidst i en session er der altid deciderede åndedrætsøvelser (før Yoga Nidra). Vigtigheden kan du læse om i overstående artikel.

One-pointness

En anden og vigtig effekt af yoga’en er forøget evne til at fokusere. Jeg kan godt lide det engelsek udtryk One-pointness. Det er en mental tilstand af koncentration, hvor du bliver i stand til over længere tid at fasthold ét emne i tankerne. Jeg ser det igen og igen i balanceøvelser, som dybest set er en koncentrationsøvelse. Efter et halvt års tid kan deltagerne stå relativt længe i forskellige balancestillinger, og det er på grund af øget koncentration.

Der hører selvfølgelig også andre elementer med til at hold balancen. Bl.a. den propriceptive sans/nervesystem; også kaldet muskel-led sansen. Og det er jo netop den vi også træner, når vi forøger kropsbevidsthed. Af og til hører du måske udtrykket krop og sind, men Hatha Yoga har jo et lidt anderledes forhold til bevidstheden som værende noget andet end sindet. Den propriceptive sans trænes i øvrigt også med de omvendt stående stillinger og de indgår derfor som vigtigt og tilbagevende punkt i mine yogaklasser. Man kan stå på hovedet på mange måder og også i mine senioryogaklasser står alle på hovedet; om ikke andet så i Let Hovedstand.

Forøvet koncentrationsevne er blandt den respons jeg ofte får fra deltagerne, når jeg af og til spørger til ‘hvor de er’ i yogaen. Og det er mig en stor glæde at deltagerne mærker så tydelig en forskel.

En af de ting som bidrager til One-pointness er dæmpning af tankebølgerne. Det er for så vidt hele formålet med Hatha Yoga (iflg. Sutra’erne). Vi lærer det mest specifikt under Antar Mouna meditation (Indre Stilhed) men den samme teknik indarbejder jeg i nogle åndedrætsøvelser, som jo som bekendt kan have et stort meditativ indhold. Af og til faktisk ér meditation. Men man kan også arbejde med one-pointness i fysiske øvelser.

Afspænding

Endelig er evnen til at kunne spænde af meget vigtig. Afspænding kommer ikke blot under Yoga Nidra, og det er noget helt andet end afslapning og søvn. Det er en bevidst tilstand. Det bruges også i de fysiske stillinger (Asana), hvor det faktisk godt kan lade sig gøre at komme frem til et punkt af afspænding selv om du bruger muskler, fx. i Skulderstand (Sarvangasana). Det er som om stillingen bliver en slags rutine og bevidstheden beskæftigerer sig ikke rigtig med det fysiske men mere kropsbevidsthed og åndedræt. Det er helt afgørende at komme til den tilstand før du kan arbejde med Chakra og Nadier. 

Som det nok er bekendt, og ualmindelig veldokumenteret, har afspænding en meget positiv effekt på helbredet. For det første nedbringer det blodtrykket og stressniveauet. Desuden har det en positiv effekt på nedbringelse af inflamationsniveauet i kroppen (bl.a. via reduktion af stressniveauet). Inflamation har ikke blot noget med et sår at gøre, men noget vi typiske har i større eller mindre grad forskellige steder i kroppen, og som kroppen selv i et omfang kan holde i ave, tildels afhængig af dit stressniveau. Afspænding virker derfor også styrkende på immunforsvaret, hvilket der så også findes adskillige lægevidenskabelige artikler, der bestyrker, at krop-bevidsheds øvelser også gør.

Man kan bruge åndedrættet på simpel vis til at spænde af og du kan stort set bruge det, hvor som helst. Sæt dig i en stol. Luk øjnene og mærk hele din krop et øjeblik (kropsbevidsthed). Lange dybe udåndinger gennem næsen vil altid få kroppen til at spænde af. Jeg tror at mine kursister har hørt den sætning så mange gange, at de drømmer om den om natten. 

Fysiske stillinger; Asana

Men laver vi så ikke så meget Asana i mine yogaklasser? Jo, det går faktisk det meste af tiden med, men der er altid (når du lige er kommet ind i det og lidt hen i forløbet) lagt flere lag på Asana. Åndedrættet følger med, kropsbevidsthed er en naturlig og uundværlig del, og Asana har oftes et meditativt indhold. Det er det, som adskiller klassisk Hatha Yoga fra fitness og gymnastik.

Men jeg er ikke blind for at udstrækninger af musker, sener og bindevæv giver en umiddelbar afspænding i kroppen. En behagelig følelse, som kan vare et godt stykke tid. Det er også derfor, at det er vanskeligt blot at sætte sig ned og begynde på åndedrætsøvelser og meditation, uden først at få kroppen til at spænde af via nogle få Asana.