En kort introduktion til åndedrættet i yogaen

Åndedrættet er absolut et af de væsentligste elementer i yoga. Ikke blot under dedikerede åndedrætsøvelser (pranayama) men også som middel til at forstærke effekten af de fysiske øvelser (asana). Der er fire årsager til at åndedrættet er vigtigt.

Kernemålet i yogapraksis er at opnå ro og balance i sindet; stilhed i sindet kunne det opsummeres til. Yoga Sutra, som blev skrevet nogle hundrede år før Kristi fødsel for at gøre de vanskeligt forståelige vers i Vedaerne forståelige for almindelige mennesker, angiver i vers to og tre, at formålet med yoga er at stilne sindets bevægelser; da hviler seeren i sin egen natur. ’Seeren’ er den bagvedliggende, altid vågne bevidsthed, symboliseret ved et gyldent æg, som vi møder i Yoga Nidra (og i meditation).

Kontrol af åndedrættet er midlet til at nå denne stilhed. Men det er nu ikke den eneste årsag. Der er også en rent fysiologisk. For det første holder vi vejret i flere fysiske stillinger, som tolder stærkt på musklerne i ryggen. Vi trækker primært vejret med mellemgulvet (diaphragm), men der er mange hjælpemuskler i ryggen og maven, som assisterer. Især udgår der muskler fra lungerne til rygsøjlen, som medvirker til at stabilisere og styrke rygsøjlen, og derved til at holde en bestemt yoga stilling.

Hvis du gerne vil overbevises om det, kan du blot forsøge at trække vejret i den udgave af Cobra, hvor vi ikke bruger hænderne, men holder overkroppen oppe med musklerne i lænden. Af sammen årsag kan det være en god ide at holde vejret, hvis du skal løfte noget tungt, hvor ryggen bliver belastet. Det styrker simpelthen ryggens stabilitet.

Mange livsfunktioner kører heldigvis helt af sig selv. Lunge- og hjertefunktionen er de mest iøjnefaldende. Det autonome nervesystem skruer op og ned for disse automatiske livsfunktioner via to nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem skruer op for visse funktioner når vi er i alarmberedskab, og det parasympatiske nervesystem giver os mulighed for at slappe af.

I vores travle hverdag med mange indtryk, går de fleste rundt med et vist niveau af alarmberedskab, som føles som stress og utilstrækkelighed. Det giver sig typisk udslag i stakåndet vejrtrækning oppe i brystkassen. Man kan faktisk tydeligt mærke, hvor stresset man er, ved at lægge mærke til åndedrættet. Et uroligt sind, giver et uroligt åndedræt.

Der kan være langt imellem, at det parasympatiske nervesystem bliver stimuleret. De fleste af åndedrætsøvelserne i yoga har en positiv indvirkning på mobilisering af det parasympatiske nervesystem ved at overtage styringen og gennemtvinge ro. Du arbejder nærmest bevidst med nervesystemet når du laver åndedrætsøvelser og bruger åndedrættet i de fysiske øvelser. Mange gange føles det som om man ikke får luft nok, fordi det sympatiske nervesystem stadig holder fast i alarmberedskabet og vil trække vejret anderledes. Men det er mest en mental forestilling; du får luft nok under åndedrætsøvelserne.

Så den anden grund til at arbejde med åndedrættet er, at det virker afstressende, og derved forøger koncentrationsevnen, klarhed og kreativitet. Det særlige Ujjayi åndedræt, det psykiske åndedræt, som vi har brugt, har en særlig stærk positiv effekt på det parasympatiske nervesystem. Bl.a. fordi sindet kan samtidig koncentrere sig om lyden fra åndedrættet og det er derfor udbredt brugt i mange meditationsteknikker.

Den tredje årsag er forbundet med Amygdala. Amygdala er en fysisk del af hjernen, som er stærkt associeret med dit bagkatalog af gode og dårlige erfaringer. Brændt barn skyr ilden – og det er Amygdala der styrer den frygt; den har lært det. I særlige situationer vil Amygdala skabe følelser, som mobiliserer det urolige åndedræt ved stimulering af det sympatiske nervesystems alarmberedskab. Hvis flere almindelige oplevelser i dagligdagen er forbundet med for eksempel angst eller bekymring, kan det give stress og en række andre psykiske følgesygdomme. En række tidligere oplevelser har simpelthen lært Amygdala et bestem reaktionsmønster.

Amygdala kan omprogrammers over tid og åndedrættet (og især meditationen) er et redskab hertil. Et af de mest anerkendte redskaber er såkaldte Ullola’er; små bevægelser af kroppen mellem to stillinger i takt med åndedrættet. Ullola skaber ændringer i tankemønstre selv om de ikke umiddelbart ser ud til at have noget med hinanden at gøre.

Den fjerde og sidste årsag til åndedrættets vigtighed relaterer sig til det spirituelle Pranamaya kosha; den tredje af de fem lag i legemet i den tantriske yogafilosofi. Pranamaya kosha er energilaget og består af Prana (livsenergi). Via åndedrætsøvelserne (pranayama) anvendes åndedrættet til at kontrollere prana i Pranamaya kosha’s nadi’er. Nadi’e er energilinjer i kroppen i lighed med de medianer, som ’bruges’ i akupunktur, og de er også nogenlunde sammenfaldne med dem. I yogaen påvirkes energilinjerne mentalt via åndedrættet; renser, regulere og aktiver nadi’er og forårsager fysisk og mental stabilitet.

Jeg skal ikke her bevæge mig længere ud i de filosofiske betragtninger men blot nævne, at prana kontrolleres blandt andet af Bandhas (låse) og Mudras (’holdninger/gestus’), som hagelås og rodlås, og relateres i meditationen til Chakras (psykiske centre i kroppen). Chakras bruges også i Asana da de fysiske stillinger kan have et meditativt aspekt.