Vagusnerven
Den store vagusnerve er ved at få en stigende betydning i takt med at den tilskrives muligheden for at kunne bidrage til helbredelser af forskellige sygdomme.
Du kan finde adskillige artikler om vagusnerven på internettet, og det er ikke min tanke at gengive dem her. Jeg vil pege på, hvorledes meditation og yoga kan stimulere vagus nerven.
Men hvad er det? Vagusnerven kaldes også den 10 kranienerve. Den udgår ikke, som mange andre dele af nervesystemet, via rygsøjlen, men i to store nervebunder på hver side af rygsøjlen.
Vagusnerven er ikke en enkelt nervefiber men et stort netværk, som når ud til mange af kroppens organer. Det er den længste nerve i kroppen og den transporterer ca 80% af alle informationerne til hjerne fra berøring, smerte, blodtryk og meget mere. Helt specielt transportere den også signaler fra bakterier i tarmsystemet, som vi ved har stor indvirkning på vores mentale helbred. Desuden holder den balance i fordøjelsessystemet, åndræt, hjerterytme mv samt checker op på immunforsvar og kønsdriften. Vagusnerven har travlt og udgør en helt central del af kroppen.
Oprindeligt er det autonomenervesystem blevet opdelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesytem. Det sympatiske nervesystem handler i bund og grund om flugt og kamp, og er den del, der aktiverer nødvendige funktioner i kroppen når vi udsættes for fare. angst eller stress.
Vagusnerven er en del at det parasympatiske nervesystem, som sørger for at der falder ro over kroppens funktioner og åndedrættet igen, når faren er drevet over.
Den amerikanske psykolog Stephen Porges (https://www.stephenporges.com/ og https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/) har fremsat en efterhånder anerkendt teori, som kaldes den Polyvagale teori, og som er et vigtigt element til at forstå, hvorledes vagusnerven bidrager til sammenhængen mellem krop og sind. Det er netop denne sammenhæng, der gør vagusnerven interessant til forklaring og behandling af forskellige psykosomatisk sygdomme.
Det autonome nervesystem og i særdeleshed vagusnerven, er et vigtigt link mellem din sociale adfærd samt følelsesmæssige og fysiologiske tilstande. Hos mennesker har vagusnerven to dele: En meget gammel del, som vi har arvet fra meget primitive arter og en meget nyere del, og det er det som den Polyvagale teori handler om.
Vagusnervens to dele skal ses i en evalutionær sammenhæng. Den gamle del fik primitive dyr til at ‘fryse’ og spille død, som en forsvarsmekaniske, og som betragtes som en del af et (gammelt) parasympatisk nervesystem kaldet Dorsal vagus. Det sympatiske nervesystem, som aktiverer kamp eller flugt, kom til på et senere tidspunkt i udviklingen. Endnu senere og sammen med pattedyrenes dominans, blev der udvikles den del af det parasympatiske nervesystem, som kaldes Ventral vagus, og hvis funktion er at stabilisere dit autonomenervesystem og skaber balance i vejrtrækning og hjerterytme. Ventral vagus genskaber ro og dæmper effekten af de to andre nervesystemer.
Den Ventrale vagus kaldes også for det sociale nervesystem da det medvirker til dit sociale engagement, forøger din nærværelse, glæde, opmærksomhed, medfølelse og mere i den boldgade.
Den Ventrale vagus er unik for mennesket og pattedyr i almindelighed, og det er en meget vigtig pointe, at det altså er afgørende for at du kan skabe sociale relationer. Der er altså en sammenhæng mellem den del af nervesystemet (og vagus nerven) og din sociale adfærd.
Det er også en vigtig pointe at du skal føle dig tryg og fri for stress, angst og trusler, før den Ventrale vagus fungere optimalet, for netop utrygheden starter mobilisering af de to andre nervesystemer, nærmest i konkurrence med den Ventrale vagus.
Der samler sig stor interesse om vagusnerven, da studier har indikeret, at gennem stimulering af vagus nerven, er der mulighed for afhjælpning af epilepsi, depression, migræne, ADHD m.fl. Vagus nerven er simpelthen en vigtig brik mellem krop og sind, og foreløbige studier tyder også på at stimulering af vagus nerven kan hjælpe personer, der lider af angst, smerter, søvnbesvær og flere andre psykosomatiske lidelser. Interessen har også samlet sig om reduktion af inflamation, som ser ud til at være anstødssten til flere kroniske sygdomme som for eksempel ledgigt.
Det er næsten for godt til at være sandt, at blot stimulering af vagusnerven kan have så mange positive helbredsmæssige effekter. Og det er det måske også. Et forskerhold fra Goethe-Universität Frankfurt har gennemgået en række studier og i hvert fald den positive effekt på inflamation er ikke helt skudsikker. Andre skeptikere advarer om mulig placeboeffekter af de stimuleringer af vagusnerven, som indgår i forskellige forsøg.
Professor Christina Brock fra Ålborg Universitet har også arbejdet med stimulering af vagusnerven, og erkender, at der stadig er stor usikkerhed om effekten af diverse stimuleringer af vagusnerven, men siger samtidig, at der er rigtig gode data, der viser en positive effekt hos nogle patientgrupper (Weekend Avisen 17. januar 2025).
Meget tyder på, at den Ventrale vagus, det sociale nervesystem, din evne til at skabe og vedligeholde sociale relationer, altså har en direkte positve effekt på dit helbred. Og omvendt, ustimuleret Ventral vagus, kan være anstødssten til en lang række psykosomatiske sygdomme.
I Thomas Breinholts glimrende bog Kan man tænke sig rask? refererer han til undersøgelser, der peger på, at social stressede personer synes at have et reduceret immunforsvar og i øvrigt også en dårligere effekt af vacciner. Og et nedsat immunforsvar kan give anledninng til en lang række andre sygdomme, herunder også mentale. Han peget også på undersøgelser, som kan indikere den modsatte effekt: et stærkt immunforsvar kan påvirke vores adfærd og gøre os mere sociale.
Fra et helt ualmindeligt langt studie som strækker sig over 80 år!!! fortæller Robert Waldinger i Thomas Breinholts bog, at tætheden og rækkevidden af vores sociale relationer, er en meget stærkt faktor til at holde os sunde. Måske i virkeligheden den vigtigste, konkluderer Robert Waldinger. Kvaliteten af vores relationer er faktisk afgørende for vores fysiske sundhed. Det hænger jo rigtig godt sammen med, at stimulering af det sociale nervesystem (del af vagusnerven) har stor betydning for sundheden.
Med Thomas Breinholts ord er den sociale healing i form af positive sociale relationer udslagsgivende for positive placeboeffekter og afgørende for heling af traumer.
Og nu er vi så kommet ned til spørgsmålet om, hvordan du stimulerer Ventral vagus, det sociale nervesystem.
For det første skal du befinde dig et trygt sted/trygt rum. Det er jo ikke sådan lige altid selv at etablere på for eksempel en hektisk arbejdsdag. Men gennem meditation kan du forøge din mentale robusthed overfor ydre påvirkninger, og på den måde bevare roen. Jeg vil varmt anbefale den oprindelige Antar Mouna meditation, omend flere andre meditation har næsten samme indhold.
Meditation i almindelighed er velegnet til generelt at bevare ro og balance i kroppen, og derved fremme stimuleringen af det sociale neresystem, Ventral Vagus.
Åndedrætsøveler har en tilsvarende effekt. Gennem åndedrætsøveler kan du sænke stressniveauet i kroppen og derved stimulere det sociale nervesystem. Åndedrætsøveler har altså ikke blot den effekt, at stressneveauet i kroppen sænkes, men bidrager til dit generelle helbred. Mange yogastillinger har den effekt, at de stilner krop og sind, og derved er befordrende for at kunne sidde stille til meditation og åndedrætsøvelser, uden yogastillingerne har en direkte effekte på vagusnerven.
Men yogastillingen Løvebrølet har. Vagusnerven kan som sagt godt lide lyde og yogastillingen løvebrølet er derfor virkelig velegenet til at stimulere vagusnerven. Den strækker i øvrigt bindevævet omkring de steder, hvor vagusnerven løber ud fra kraniet.
Desuden er åndedrætsøvelserne Humlebien og Ujjayi åndedrættet befordrende for vagusnerven på grund af lydende, ud over, at det er åndedrætsøveler, som i deres egen ret dæmper stressniveauet.
Oprindelig Kundalini praksis, som meditationen Ajapa Japa og Kriya Yoga, begynder faktisk med at man højt Om’er i takt med åndedrættet. Det har måske været tænkt og oplevet, at lyden sænker roen og muliggør disse dybe meditationer.
Der er meget visdom at hente i gammel yogapraksis.