Tag det væk fra måtten
Er yoga kun noget du dyrker på måtten eller er der tale om en livsstil?
Pantanjali Yoga Sutra blev samlet i de første århundrede e.v.t. og måske udgivet omkring år 200. Yoga Sutra betragtes som den størte autoritet med hensyn til definering af yoga og dens filosotiske baggrund med udgangspunkt i Vedaerne og Tantrisme. I den oprindelige yoga var de fysiske stillinger ikke vigtige, men fokus var vendt indad via meditation og åndedrætsøvelser. Det er først i det sidste århundrede at den ‘moderne’ yoga er fremherskende, som ligner fitnes og gymnastik til forveksling. Faktisk præsenteres kun lotusstillingen i Sutra som den eneste fysiske stilling.
Yoga Sutra angiver fem årsager til lidelse i livet og de har mere at gøre med en livsstil eller måske mere præcist en indstilling til at leve livet, end med den yoga du dyrker på måtten.
I Yoga Sutra kaldes de kleshas og omfatter nedenstående. Du finder dem i kapitel 2, sutra 3-9.
Ignorering (af sandheden). Når man læser i Sutra indser man at Patanjali opfatter det som det mest centrale og grundlag for de fire andre. Det er ikke helt simpelt og griber ind over en spirituel dimension ligesom den næste gør. Men essensen er, at personlige positioner og ting man ejer håber man vil give evig glæde, og det forveksles derfor med at vende opmærksomheden indad og opnå større indsigt og visdom. Avidya, som det hedder på Sanskrit, er den grundlæggende lidelse, for den får os til at søge evig glæde udenfor vors virkelige selv.
Bevidsthed. Det drejer sig om ikke at forveksle det inderste jeg (bevidstheden) med den rolle man spiller i livet, hvilket på sanskrit kaldes Asmita. Evnen til at se, tænke og høre, hører til Purusha (altså bevidsheden) og den evne bliver nærmest transmitteret til sanserne. Hvis man blander det sammen kaldes det Asmita. Man opnår kun den skelnen gennem meditation.
Affektion eller Raga. Nu bliver det heldigvis lidt mere simpelt. Undgå affektion af ting og goder. Ønsket om at samle gods og guld kaldes Raga, og betragtes ikke som et egentligt eller varigt fornøjelse, og fører kun til skuffelse, griskhed og ulykke.
Aversion eller Dwesha. Sammen med Raga er det nærmest to sider af samme sag. Afsky eller afvisning af personer eller ting har samme effekt på bevidstheden som Raga. Der er nedbinding af personer eller ting, enten positivt eller negativt, til det mest primitive i vores bevidsthed, som så ikke kan udvikle sig til et højere spirituelt niveau.
Frygt for døden. Man skal naturligvis holde af livet og ikke kaste det bort. Men omvendt er døden en naturlig del af livet og overdreven frygt for den, kaldet Abhinivesha i sanskrit, i det daglige levede liv, skaber begrænsninger og forvirre fokus.
Der findes andre programeringer af sindet, som har forbindelse med yoga men ikke relateret til, hvad du laver på måtten. Der er derfor mere tale om en livsstil, som høre med til din meditationspraksis (især hvis det er Antar Mouna meditation) men som altså også er indlejret i den personlighed, der fokusere på yoga som vej til at leve livet.
I Swami Satyananda Saraswati’s Yoga and Kriya, angiver han 10 ‘koder’ for mental programmering. Tanken er, at vores sind er et produkt af det omgivende samfund og den opvækst vi har gennemlevet. Vores mentale programmering er en respons til de situationer vi er blevet konfronteret med i livet, men den bliver hele tiden opdateret og justeret afhængig af nye oplevelser, så den kan altså ændres.
Mere dybere liggende adfærd og tankemønstre kan kun ændres gennem meditation men nedenståene ‘koder’ kan henlede tankeprocesser til en adfærd som skaber mindre stress og større ro i sindet.
- Accepter andre mennesker fuldstændigt. Andres adfærd er bestemt af deres baggrund og situation.
- Accepter dig selv. Ingen bekymringer over mangler eller problemer. De er et resultat af dit eget mentale jeg.
- Iagtag din adfærdsmæssige reaktion til mennesker omkring dig. Vær ikke afhængig af andre. Søg ikke lykken eksternt. Når du iagtager ukritisk din egen adfærdsmæssige reaktion, kan du styrke din bevidsthed og meditative dybde.
- Find dine største glæder, tiltrækninger og ønsker. De er kilde til ulykke. Betragt hele verden som lærer.
- Lev i nuet. Ingen bekymringer bagud.
- Identificer ikke dig selv med dine handlinger, din krop eller dit sind. Der er også en bevidsthed som adskiller sig fra det.
- Prøv at være mere åben overfor andre. Udtryk dine sande følelser. Begrænsninger skaber spændinger i kroppen.
- Husk at alle har potentiale til at udvikle et højere niveau af bevidsthed. Vi har alle urealiserede potentialer for udvikling.
- Undgå ikke vanskelig situationer. Hvis du kun associerer dig selv med personer og situationer som du kan lide, forstærker du kun dine nuværende fordomme. Se vanskelige situationer og ‘fjender’ som lærermestre.
- Sæt dig i ‘andres sko’. Forsøg at forstå deres udgangspunkt og situation.