Demens, PDST, depression og yoga

Dysfunktionelle forhold omkring nervesystemet giver sig udtryk i en række forskellige sygdomme som demens (Alzheimer), PTSD, Parkinson mv. Undersøgelser af muligheden for afhjælpning eller dæmpning af symptomerne forårsaget af disse sygdomme, med hjælp af yoga og meditation, peger middelst talt ikke på nogen klar konklusion. En del af årsagen herfor er, at i videnskabelig dokumenter henvises der oftest blot til ‘yoga’ og ‘meditation’ som om der var tale om en specifik og entydig øvelsesfom. Som vi ved, er det langt fra tilfældet. Der findes mange forskellige yogaformer (især i dag) og mange meditationsformer. Desuden er der store forskelle på kvaliteten af lærer.

Med hensyn til kognitiv svækkelse blev der i 2017 gennemført et studie som viste at yoga giver betydelige forbedringer i kognitive og motoriske funktioner og andre adfærds problemer. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27925373/ I en tværlæsning af fire undersøgelser, fandt Brenes et. al. i 2019 at yoga måske har en positiv effekt på kognitive funktioner https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30413292/. I endnu en oversigtsartikel i 2020 advare Bougea, at beviserne for at konkludere på effekten af yoga på personer med demens, er begrænset og i noget omfang i konflikt med hinanden https://www.emjreviews.com/neurology/article/an-evaluation-of-the-studies-on-the-therapeutic-effects-of-yoga-in-people-with-dementia/

Det er ikke let at blive meget klogere på og selvom for eksempel Bourgea yderligere specificere, at yoga omfatter fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, bliver vi ikke rigtig klogere på, hvad der er foregået i de undersøgelser, som der refereres til. Forskellige yoga praksis er muligvis årsagen til modsatrettede konklusioner.

Anderledes stiller det sig måske med meditation, da variationerne mellem forskellige meditationsteknikker omend målet kan være forskelligt, indebærer dog nogle af de samme elementer med tilbagetrækning af sanseorganerne, stille sidning/ligning og koncentration.

I et metastudie fra 2025 https://www.frontiersin.org/journals/public-health/articles/10.3389/fpubh.2025.1524898/full hvor 25 videnskabelige undersøgelser blev gennemført i periode fra 2013 til 2024, blev der generelt konkluderet at meditation i betydelig grad forbedrede den generelle kognitive evne og søvnkvalitet hos personer med kognitiv svækkelse. Derimod synes meditation ikke have noget effekt på depression, hvilket er virkelig bemærkelsesværdigt for som vi skal se senere er der stærkt grundlag for at konkludere det modsatte. Studiet er ikke mindre interessant ved at der faktiske opgøres de vidt forskellige meditationsformer i hver at de undersøgelser som er inddraget.

I  Journal of Alzheimer’s Disease rapporteredes der i 2019 fra et forsøg med 14 personer mellem 55 og 90 år, med mild kognitiv svækkelse, som modtog et 8 ugers kursus i Mindfulness stress reduction meditation. Gruppen blev sammenlignet med en gruppe på en ‘venteliste’. Resultatet var en forbedring i kognitive evner og forbedring af Hippocampus, som har betydning for hukommelse og læring. En interessant konklusion i undersøgelsen er, at personer med kognitiv svækkelse, ikke havde problemer med at lære meditationsteknikken.

En videnskabelig undersøgelse fra 2017 omfatter 84 personer ældre end 55 år med mild kognitiv svækkelse, som modtog 24 ugers Kundalini meditation https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28088925/  Gruppen blev sammenlignet med en gruppe, som modtog ‘klassisk’ hukommelsestræning (beskrevet som Gold Standard). Grupperne blev sammenlignet efter 12 uger og 24 uger. Begge grupper viste forbedringer i hukommelse, men kun gruppen, som lærte Kundalini meditation viste en betragtelig forbedring i udførende funktioner (executive functions). Ligeledes viste gruppen som mediterede, at de efter 12 uger havde opnået betydelig forbedring i depression symptomer og mental robusthed.

Når der i den foregående undersøgelse ikke kunne findes nogen effekt på depression symptomer på baggrund af en bred vifte af meditationsteknikker, ville det derfor være nærliggende at konkludere at Kundaline meditation skilder sig ud. Der skal dog mere forskning i netop denne meditationsteknik, før det kan konkluderes med sikkerhed, at den til forskel fra andre meditationsformer har en positiv effekt på demens.

Posttraumatic Stress Disorder, ofte refereret til som PDST, kan optræde efter traumatiske oplevelser og er ofte langvarig. Et studie, som omfattede 7 videnskabelige undersøgelser nåede frem til, at kun svage anbefalinger kan gives for anvendelse af yoga som behandlingsform https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29566652/

Derimod fandt et andet meta-studie af 10 undersøgelser, at meditation er effektiv mod PDST og depression. Det angives både at omfatte mindfulness såvel som mantra repeterende meditation (og yoga) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27537781/

Igen må vi konstatere at det lidt diffust definerede ‘yoga’ ikke står mål med hvad der kan opnås i meditation, omend undersøgelser med meditation som behandlingsform peger af og til i vidt forskellige retninger. I betragtning af at vi taler om behandling af sygdomme, der berøre nervesystemet, er det måske ikke så mærkeligt. Som jeg har skrevet om i en anden artikel om placebo, er der tegn på at kroppen er udrusted med et potent apotek til selv-healing og (for egen regning) synes dette at være forbundet med dialog med underbevidstheden. Netop det som meditation kan. Der er nærmest slet ikke forsket i emnet og der er stor usikkerhed på, hvorledes placebo overhovedet skal forstås.

En absolut vigtig undersøgelse fra 2017 peger på, at der også er risici forbundet med meditation https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5443484/. Undersøgelsen omfatter Tibitansk Buddhistisk meditation og finder at netop PDST patienter via meditaion kan få psykisk dissociation, personlighedsforstyrelser og genoplevelse af traumer. Man skal ikke kaste sig ud i at guide meditation før man selv har adskillige års erfaring med vedvarende meditation, og de oplevelser som kan følge med. Det er min erfaring med især de stærkere meditationsformer som Kundalini og Kriya yoga, at det er vigtigt at være mentalt forberedet og have en kyndig vejleder ved hånden. Som regel bliver det ved oplevelserne, men de kan være stærke oplevelser.

En meta-undersøgelse rapporteret i 2016, som omfatter 1173 patienter som led af depression https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4383597/ viste ,at meditation havde en overbevisende effekt på dæmpning af depression. Artiklen indeholder i øvrigt en interessant diskussion af forskellige meditationsteknikker og forsøg på en overordnet definition.

En længere og mere tilgængelig artikel https://www.nature.com/articles/s41598-024-71213-9 om brug af meditation til reduktion af depression, rapportere flere positive undersøgelser, samtidig med anprisning af meditation i forbindelse med andre mentale lidelser.

Et absolut ikke uinteressant studie, som blev rapporteret i 2010 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20451313/ fandt at taknemmelighed i betydelig grad reducerer risikoen for en række mentale lidelser som depression, angst, mentale forstyrelser osv. Flere andre studier peger på det samme.

Men har den positive tænkning noget at gøre med yoga og meditation? Ja, det kunne det godt have. Det naturligvis godt altid at være mental stærk og ikke forsumpe i negative, ofte bagudrettede tanker. Den positive tænkning kan bruges aktivt i Sankalpa (beslutningen i Yoga Nidra). Det kan godt betale sig grundigt at få formuleret Sankalpa og faktisk findes der meditationsteknikker til at skærpe den formulering. For dem som har lært den klassiske Antar Mouna meditation (som er den som Mindfulness har lånt fra) er der et trin, hvor man ‘opfinder’ scenarier, og her kunne positiv tænkning også bruges aktivt.

Det er ikke let at lave en overordnet konklusion på baggrund af ovenstående. Men vi må konstatere i en lidt mere generel betragtning, at det lidt diffust definerede ‘yoga’ ikke står mål med hvad der kan opnås i meditation. I betragtning af at vi taler om behandling af sygdomme, der berøre nervesystemet, og altså hjerne og centralnervesystemet, er det måske ikke så mærkeligt. Som jeg har skrevet om i en anden artikel om placebo, er der tegn på at kroppen er udrusted med et potent apotek til selv-healing og (for egen regning) synes dette at være forbundet med dialog med underbevidstheden. Netop det som meditation kan. Der er nærmest slet ikke forsket i emnet og der er stor usikkerhed på hvorledes placebo overhovedet skal forstås.