Når lægevidenskaben møder yoga

Det var med stor begejstring at jeg i Weekend Avisen den 16. maj læste en anmeldelse af DR podcast Ro på Recept https://www.dr.dk/lyd/p2/ro-paa-recept-6395487145000.

DRs TV-læge Peter Qvortrup Geisling har lavet fire postcasts, som understreger det nærmest uhyggeligt store potentiale åndedrættet har for vores helbred. PQG forklare stille og roligt, og på sin sædvanlige pædagoiske facon, hvorledes åndedrætet og afspænding virker på dit mentale helbred og hvordan det igen har betydning for dit sundhed.

Jeg vil ikke gengive indholdet her; du må selv fornøje dig med postcastene. Men jeg synes, at der er en interessant dimension i, at den moderne lægevidenskab nu har opdaget, at der er mere end blot den fysiske krop. Lægevidenskabet har i hundrede år forfulgt en diskurs som er evidensbaseret i form af noget der kan ses, måles og vejes, og ellers eksistere det ikke. Nu er det endelig gået op for store dele af den videnskab, at der er en kobling mellem krop og bevidsthed, omend man ikke rigtig kan finde en videnskabelig forklaring, der passer ind i den fremherskende diskurs.

Yogier har vidst i flere tusinde år, at det hænger sådan sammen. Lægevidenskaben har begrænset sig til Annamaya Kosha men nu begynder Pranamaya Kosha også at trænge sig på. Iflg gammel Vedansk visdom er der tre legemer mere.

I Ingeniøren den 6. juni er der en artikel om diskussionen om hvor bevidsheden egentlig er. Hundredevis af forskere vil forstå bevidsthed. Den diskussion, der foregår viser desværre, at der er lang vej endnu, hvis man holder krampagtigt fast i gamle forestillinger. Der er lavet mange studier for at forstå bevidsthedens natur og funktion, og de fleste af dem omfatter en forsøgsperson, der udsættes for forskellige stimuli/spørgsmål og som så skal trykke på nogle knapper, der viser et valg, samtidig  med at man måler hjerneaktiviteter med elektoder fastgjort uden på hovedet. For bevidstheden må jo kunne måles.

Lægevidenskaben bliver måske nød til at skifte iagtagelsespunkt, hvis den vil lære mere. På samme måde som man må bevæge sig rundt om en figur, hvis man vil forstå dens helhed. Og på samme måde som skyggerne på væggen i Platons hulelignelse.

Jeg tror at det bliver vanskeligt at komme meget længere, hvis ikke man udvikler på den måde man ser kroppen på og de begrænsninger diskursen giver. Placeboeffekten (som jeg har skrevet om et andet sted på den website) fungerer øjensynligt via overbevisninger i underbevidstheden, men den bagved liggende mekanik kan ikke forstås. Lægevidenskaben må se undrende til, når forsøg på forsøg bekræfter, at menneskets bevidsthed (eller hvor det nu sidder) er udrusted med et virkelig potentielt apotek for selvhelbredelse, som kan mobiliseres under særlig omstændigheder.

Vi kommer sikkert til at høre mere om den udvikling, der endelig foregår i lægevidenskaben. I et netop modtaget katalog fra Københavns Folkeuniversitet er der et debatarrangement med titlen Hænger krop og psyke sammen https://www.fukbh.dk/program/sundhed-og-psykologi/sundhed/debatarrangement-haenger-krop-og-psyke-sammen På arrangementet mødes psykologien og religionen i debat om, hvilken betydning en mere holistisk tilgang har til vores væren. Når det er religionsvidenskaben, der er inviteret skyldes det, at indholdet omfatter hvordan Østlige traditioner tilgår krop og sind. Måske vi ses der?