Det Tredje Øje; Ajna Chakra og Pinealkirtlen
Ajna Chakra bliver af og til kaldt det tredje øje og bliver ofte forbundet med Pinealkirtlen (eller koglekirtlen), der er placeret midt i hovedet, under hjernen. Det tredje øje omtales i nogen litteratur som placeret i øjnbrynscenteret, men det hænger mere sammen med at Ajna Chakra er vanskeligt at fornemme midt i hovedet og der derfor bruges det associerede trigging point Bhrumadhya; øjnbrynscenteret. Bhrumadhya er forbundet med Ajna Chakra via Maha Nadi (en psykisk passage eller energiforbindelse) og kan ses som et og samme center.
Der er skrevet meget om det tredje øje og Pinealkirtlen, som kan findes på Internettet. Her vil jeg blot opsummere nogle af disse kilder.
Pinealkirtlen har været overset i mange år og dens funktion er stadig ikke helt afdækket og giver derfor stadig grundlag for spekulationer. I forskellige kilder fremgår der de to dimensioner af Pinealkirtlen, som bevirker, at den er omgivet af mystik.
Den moderne medicin fokuserer på, at kirtlen udskiller de vigtige hormoner Melatonin og Seratonin, som har adskillige funktioner. De vigtigste er måske regulering af døgnrytmen, og effekten på vores immunforsvar, stofskifte og seksuelle funktioner. Meget dramatisk forbindes Pinealkirtlen også med en dødsklokke, som bestemmer, hvornår vores lys brænder ud.
Melantonin reducere også vores stressniveau, nedsætter ældningstegn og beskytter celler og væv.
En udmærket beskrivelse af Pinealkirtlen finder du i Radiodoktoren og Kræftforeningen Tidslerne, uden jeg kan (eller har) verificeret, hvor anerkendt indholdet er i medicinske kredse.
Der findes bemærkelsesværdig mange kilder om Pinealkirtlens spirituelle dimensioner. I følge Descartes var det sædet for mennesket sjæl og tankens udspring og kirtlen bliver også tillagt betydning for telepati, clairvoyance , tankeoverførsel og endog kontrol af andres handlinger. Det er ikke svært at søge kilder frem på internettet om Pinealkirtlens spirituelle dimensioner. Noget vanskeligere er det afgøre, hvad der er op og ned på sandhedsværdien i dem.
Men det er i hvert fald et faktum, at det Tredje Øje (Ajna Chakra) er tillagt betydning i meget gamle skrifter i tilknytning til yoga (i den autentiske Tantriske filosofi), længe før Pinealkirtlen blev fundet som en anatomisk legeme.
Pinealkirtlen er forbundet med Ajna Chakra på en temmelig uklar måde. I følge nogle kilder udskiller Pinealkirtlen også DMT (N,N-Dimethyltryptamine), som er et hormon som forbindes med psykedelisk virkning, og som forbindes med nærdødsoplevelser og ud-af-kroppen oplevelser, hvilket kan have dannet forbindelsen til Chakras spirituelle dimension.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, har ingen Chakra noget fysisk organ og forbindelsen mellem Pinealkirtlen og Ajna Chakra er spekulativ, og bygger på, at der synes at være sammenfaldende egenskaber tilknyttet dem. Chakra har grundlæggende noget at gøre med menneskets indre kræfter og da Melatonin, der udskilles af pinealkirtlen, er et meget stærkt antioxidant og kan endog reducere udviklingen af kræft, kan der let knyttes forbindelser.
> Tilmeld dig nyhedsbrev