Anmeldelse af The Physiology of Yoga
Der findes efterhånden mange bøger, som beskriver, hvorledes især Asana (de fysiske stillinger i yoga) har en virkning på krop og helbred. Andrew McGonigle og Matthew Huy’s Physiology of Yoga (2022. The Human Kinetics) adskiller sig på nogle punkter ,og er god supplerende læsning for yogier og yogalærer. Andrew er uddannet læge men forlod lægegerningen pga. dens traditionelle ikke-holistiske tilgang. Matthew har en master i exercise science. Begge har undervist i yoga i flere år.
The Physiology of Yoga omfatter mere end blot anatomi men inddrager også nervesystemet, åndedræt, ernæring mv. Men der hvor bogen adskiller sig fra andre yogabøger om anatomy er, at forfatterne kun accepterer, hvad der faktisk er videnskabeligt bevist at have en effekt på helbredet.
Herved afviser de også en lang række myter om yoga, som yogalærere (mig selv inklusiv) har gentaget og citeret hinanden for i repeterende cirkler. Der er selvfølgelig også en lang række eksempler på, at yoga har en gavnlig effekt på helbredet. Nu bliver det så evidens basseret og det er godt på den måde at stå på solid grund når vi snakker om og praktiserer yoga.
Jeg bliver dog lige nød til at indsparke, at den klassiske, oprindelige Hatha Yoga er basseret på Tantrisk tænkning, som blandt andet indeholder flere ‘skaller’ i kropsforståelse, hvoraf den moderne lægevidenskab stort set kun omfatter den ene. Se min korte opsummerende artikel om Chakras og Nadier. Skallerne kaldes Koshas. Tantra er på flere måder en forkastelse af den moderne lægevidenskabelige epistomologi som for snæver og ikke-holistisk. Det nytter så ikke så meget at gøre den samme moderne lægevidenskab til sandhedsviden for en anden tænkning, når det nu lige er den videnskab, der er blevet forkastet. Men alligevel kan det være befriende at læse, hvorledes den bredt anerkendte moderne videnskab betragter yogaen. Jeg kommer lige tilbage til sidst med en par bemærkninger om, hvor den kommer til kort.
Forfatterne gennemgår de centrale dele af fysiologien på en meget gennemgribende måde og der er virkelig meget viden at hente i hvorledes kroppen er skruet sammen. Hvis man ikke lige er velbevandret i det medicinske ordforråd, bliver der behov for mange opslag på for eksempel internettet, for at forstå hvad de skriver. Men det er det værd. Indsigten i hvorledes kroppen fungere er god viden, og trods alt rækker det ikke over så mange sider.
Bogen er fyldt med eksempler på hyppigt gentagne opfattelse om yoga som der ikke er beviser for. Yin Yogas påstår at arbejde med bindevævet i stillinger, hvor deltagerne sidder/ligger i 3-5 minutter. Forfatterne konstaterer tørt at ‘a stretch is a stretch’ uanset navn på stillingen (Yin Yoga har givet de samme stillinger i Hatha Yoga nye navne) og vil have samme effekt. Effekter en primært på musklerne og undersøgelser viser bindevævæet trækker sig sammen til samme længde efter stillingen, og det maksimale stræk i øvrigt opnås efter 15 til 20 sekunder.
Det er ofte sagt, at skulderstand stimulerer skjoldbruskkirtlen, hvilket ville være vigtigt fordi den producerer en række hormoner, som er vigtige for styring af vigtige organer. Men der er ingen undersøgelser, som underbygger den effekt af skulderstand. Forfatterne noterer sig i øvrigt at normalt er der heller ikke brug for stimulering af denne hormon produktion udover hvad der foregår i et almindeligt og sundt menneske. Skulderstand har dog også en lang række andre fordele som forfatterne ikke kommer ind på.
Det samme er tilfældet med den hyppige påstand, at hovedstand forøger blodforsyningen til hjernen. Kroppen er faktisk udrusted med solide mekanisker der sikre at blodtrykket er det samme, hvad enten du vender den ene eller den anden vej, og som de skriver, ville det være katastrofalt, hvis blodtilførelsen til hjernen blev forøget. Hjerne er i særklasse afhængig af at blodtrykket er konstant og i modsat fald ville konsekvenserne være kastrofale.
Uanset de medicinske forklaring og videnskabelige undersøgelser, overser forfatterne dog, at de fleste finder lange stræk afspændende, ligesom omvendt stående stillinger måske netop træner de regulerende mekanismer i kroppen, der sikrer, at det hele fungere uanset hvad vej du vender. Desunden nævnes de ikke at det for nogle år siden faktisk blev bevist, at omvendt stående stillinger træner det enteroceptive nervesystem og derved blandt andet balanceevnen. Læs min artikel om nødvendige nervesystemer og balanceevnen under menupunktet Indstigter. Endeligt nævner de venligt, at selv om der ikke er undersøgelser, som bekræfter ‘yogamyter’ betyder det jo ikke at de er forkerte. Det er blot ikke blevet undersøgt og derved heller ikke modbevist.
Forfatterne er absolut ikke imod yoga; de underviser jo også selv i det, og bogen er spækket med omtale af undersøgelser af de helbredsmæssige konsekvenser af yoga og meditation.
Især fremhæver de vigtigheden af afspænding, som er nogt andet end søvn (og altså som i Yoga Nidra, uden de nævner det direkte) og bevægelse i almindelighed: General exercise has near-miraculous health benefits….Simply moving and balancing that movement with relaxation are the best things we can do for overall health’.
De finder, at der er videnskabeligt grundlag for at yoga og meditation hjæler på ualmindelig mange sygdomme, samt psykosomatiske sygdomme og mentale forstyrelser som angst, depresion osv. Igen og igen fremhæves meditation og åndedræt som centrale elementer i yogaen.
Det er absolut en god ide at stife bekendtskab med bogen og der er meget ny viden om yoga, som er værdifuld for yogalærer og yogaudøvere. De fysiske yogastillingers og især åndedrættets effekt kredsløb, nervesystem, immunsystem mv. er grundigt gennemarbejdet og godt fremstillet. Det ville dog have været godt om forfatterne i højere grad havde inddraget integration af krop og bevidsthed i betragtningerne, idet de af og til forfalder til mere mekanistiske opfattelser af kroppen.
Emnet er ikke fuldtstændig forbigået. Bland andet beskriver de, hvorledes stivhed i kroppen i et stort omfang er et problem i centralnervesystemet og ikke i muskler og sener.
En af de mere interessante medicinske emner, som har fået et stigende opmærksomhed, er placebo effekten. Hjernen (øjensynligt i kraft af underbevidsheden) er udstyret med temmelig veludrustet apotek til selv-heling, hvilket er blevet undersøgt i mange forsøg uden at man er nået frem til en fuldstændig forståelse af hvad der foregår. Desværre er emnet helt forbigået i bogen.