Senior Yoga i Ældre Sagen
Fredage kl 12:30 til 14:00. Valdamarsgade København K. Fra den 29. august.
Når vi bliver ældre, er det vigtigste vi kan gøre, at bevæge os, for hvis vi ikke bevæger os, følger mange andre skavanker efterhånden med. Sundhedsstyrelsen har i 2023 udgivet en undersøgelse af betydningen af at være fysisk aktiv når du bliver ældre (Sundhedsstyrelsen. 2023 ‘Fysisk aktivitet for ældre‘)
Fysisk aktivitet kan blandt andet forebygge hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, brystkræft, nedsætte risikoen for sygelighed og tidlig død og forebygge skrøbelighed. Derudover er den mere strukturerede fysiske træning for den ældre befolkningsgruppe et effektivt supplement til behandlingen af en række sygdomme, der kan opstå når kroppen bliver ældre. Desuden reduceres risikoen for faldulykker og risikoen for kognitivt forfald og udvikling af demenssygdomme. Omvendt er der evidens for at fysisk aktivitet forbedrer den kognitive funktionsevne blandt ældre med demens, heriblandt Alzheimers
På dette yogakursus træner vi alle leddenes bevægelsesretninger og alle muskelgrupper; helt grundlæggende og med stille og rolig introduktion.Der er også fokus på at forbedre din balance. Balanceevnen reduceres naturligt når du bliver ældre og hvis du mærker en forringet balanceevne, bevæger du dig ubevidst mindre. Men balanceevnen kan trænes hele livet.Yoga er ikke gymnastik. Målet er ro i krop og sind. Vi arbejder derfor også med åndedræt, koncentration og dybdeafspænding, for at få ro i tankerne samt øge fokusering og energiniveauet. Du får styrket dit immunforsvar og opnår en større mental robusthed overfor påvirkninger i din hverdag.Hver session afsluttes altid med Yoga Nidra; meditativ dybdeafspænding. Virkningen af Yoga Nidra er veldokumenteret og har positive helbredsmæssige virkninger.
Vi vender tilbage til de samme øvelser mange gang og du lærer efterhånden selv at bruge øvelserne derhjemme. Herved bliver virkningen mangedoblet.
Kurset organiseres i regi af Ældre Sagen København City afdelingen. Du skal være medlem af Ældre Sagen for at deltage og tilmelding forgår også via Ældre Sagens sekretariate i afdelingen. Der er i øjeblikket venteliste til holdet.
Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte mig på email eller telefon.