Retreat. Et skridt længere ind i Hatha yoga

Dette retreat er til dig, der allerede har lidt erfaringer med den klassiske Hatha Yoga og gerne vil længere ind i den og få en dybere forståelse af den oprindelige yogas natur og formål. Måske kender du Hatha Yoga fra ½ års kursus hos mig eller noget tilsvarende. Du skal dog ikke have et stort kendskab til Hatha Yoga eller kunne indtage indviklede stillinger. Men du har oplevet, hvordan Hatha Yoga kan forbinde krop, bevidsthed og energi (Prana), og måske har du prøvet at bruge foreksempel Chakras og Mudras. De sidste behøver du heller ikke have noget dybere kendskab til (men det får du) eller kunne udenad. Hvis du slet ikke kender Hatha Yoga, er retreatet ikke noget for dig.

På de 6 dage åbner vi en indsigt til hvad Hatha Yoga faktisk kan. Vi når naturligvis ikke meget på 6 dage, så der lægges vægt på, at du tager noget med dig, som du selv kan arbejde videre med, og som også får betydning for dig i dit daglige liv.

Det centrale omdrejningspunkt er Kundalini (se længere nede på siden) og fordybelse, samt kobling af krop, bevidsthed og åndedræt (hvilket netop er prana; livsenergien). 

6 dage på Kirsebærgården fra den 27. juli til den 1. august. Se priser under Det Praktiske. Et relativt intensivt program, men hvor der også er tid til ture i den skønne omgivende natur og på stranden, på Hagen i Odsherred. https://kirsebaergaarden.com/ 

Hvad får du med dig?

  • Du lærer den dybe, klassiske meditation Ajapa Japa, som har rødder i Kundalini tænkningen. Den kaldes af og til også for den lille Kriya yoga, og hvis du bruger den hyppigt (grænsende til dagligt) er den ualmindelig stærk.
  • Du lærer basale yogapraksiser, som faktisk er del af en anden meditationsteknik, Antar Mouna, men som vi dog ikke lærer fuldstændigt. Den har baggrund i Tantrisk filosofi om bevidstheden og selvet. De basale yogapraksiser er effektive til at forøge koncentrationsevnen samt dæmpe tankebølger i sindet.
  • Vi lægger ikke vægt på avancerede og vanskelige, fysiske yogastillinger, men dyrker i højere grad fordybelsen, og arbejder samtidig med din koncentrationsevne. 
  • Du kommer længere ind i yogaen ved at arbejde med Chakra, Mudras og Bandhas. De fysiske yogastillinger (Asanas) vi laver på retreatet, forbinder krop, bevidsthed, åndedræt og energi, og det er herved yogaen bliver mere avanceret.
  • En god del af undervisningen omfatter også rene åndedrætsøvelser og dybdeafspænding. Der er en direkte forbindelse mellem åndedrættet og dit nervesystem, som du vil få en forståelse af.
  • Du lærer en håndfuld små, sammenhængende yogaprogrammer på ca 20-30 min, som du typisk kan bruge om morgenen, hvis du ikke lige kan afsætte et par timer til yoga og meditation hver dag. 
  • Du får indsigt i og forståelse for den oprindelige yoga via to foredrag om de ældgamle skrifter og deres bagvedliggende tænkning. 
  • Som noget særligt får du praktisk erfaring med indsamling og behandling af urter i naturen til medicinsk brug. Desuden får du en introduktion i den indiske sunhedsvisdom, ayurveda.
  • Måske er det, du især får med dig, inspiration til at komme videre med din egen yogapraksis, samt at tage teknikker, forståelser og værdier væk fra måtten og bruge det i din dagligdag. 

Det praktiske

Pris for enkeltværelse er 7975 kr. Dobbeltværelse 7500. Tre eller fire sengs værelse 7300. Der er også mulighed for Glamping i telte med to eller fire senge. Prisen er den samme.

Der er fælles toilet- og badefaciliteter på gangene. 

Priserne er incl. fuld forplejning. Frokosten arrangeres således, at du kan smøre en madpakke om morgenen, fordi du måske gerne vil ud i naturen eller ned til vandet til frokost, hvor du typisk har nogle timer til dig selv.

Al maden er vegetarisk og retreatet er alkoholfrit. Om eftermiddagen står der et frugtfad fremme, og der er høflig selvbetjening til al den kaffe og te, som du kan drikke.

I yogalokalet finder du måtter, tæpper, puder og alt muligt andet, som du skal bruge til yoga og meditation. Du skal blot medbringe tøj som du kan bevæge dig i og som sidder behageligt. 

Du medbringer selv sengelinned og håndklæder. 

Alle bygninger er skofrit område.

Du bedes kun benytte din mobiltelefon på dit eget værelse eller langt væk fra Kirsebærgården. For din egen skyld er det en god ide at koble sig lidt af den ydre strøm af informationer og beskeder, mens du fordyber dig i yogaen. Måske du kan fortælle dine venner og familie, at du ikke lige svarer på beskeder med det samme.

Rygning er naturligvis ikke tilladt i bygningerne eller i deres umiddelbare nærhed. Skal du ryge, bedes du bevæge dig langt væk fra Kirsebærgården.

Det anbefales stærkt, at du anskaffer dig en kande til næseskylning og medtager et glas med salt. Jeg introducerer næseskylning, som er utrolig enkelt at gøre, og det anbefales at du skyller næsen hver morgen. Næseskyllekande, kaldet en nosebody, kan for eksempel købes i en fornuftig størrelse hos Skandinavisk Yoga og Meditationsskole https://butik.yoga.dk/products/yogis-nosebuddy

Der kan du også købe en Malakæde. Den kan også købes hos Bog og Mystik https://www.bog-mystik.dk/catalogsearch/result/?order=relevance&dir=desc&q=malak%C3%A6de

Du skal bruge en Malakæde til Ajapa Japa meditation. En Malakæde er på 108 perler, men vi bruger ikke en fuld mala til meditation. Hjemme og inden du kommer på retreatet, kan du binde et lille stykke stof på Mala kæden efter 11 perler, 22 perler, 22 perler og 22 perler, som det ses på billedet, således at du med lukkede øjne kan mærke, når du kommer til disse stop. Hvis du ikke lige har nået at lave knuderne hjemmefra, gør vi det sammen når du kommer.

Ankomsten er mellem 12 og 15:30. Værelser er desværre ikke tilgængelige inden kl 14 og det er selvfølgelig et smalt ‘vindue’ for vi kører direkte på kl 15:30. 

 

Der kan forekomme ændringer i planen.

27. juli
Søndag
28. juli
Mandag
29. juli
Tirsdag
30. juli
Onsdag
31. juli
Torsdag
1 august
Fredag
7:30
Ajapa Japa
Ajapa Japa
Ajapa Japa
Ajapa Japa
Ajapa Japa
8:30
Morgenmad
Morgenmad
Morgenmad
Morgenmad
Morgenmad
11
Små yogaprog. til hjemmebrug
Dybere stillinger. Mudra og Bandha
Dybere stillinger. Mudra og Banha
Små yogaprog. til hjemmebrug
Opfølgning
12
Frokost
Frokost
Frokost
Frokost
Frokost og evaluering
15
Ankomst kl 12. Intro kl 15:30
Urtemedicin 3 timer
Din Sankalpa
Stillevandring i naturen
Ayurveda. Sundheds Visdom fra Indien. 1½ time
Vi skal være ude kl 13
16:30
Yoga. Grundlæggende
Åndedræt, balance og koncentration. 1 time
18
Ajapa Japa. Intro til åndedrættet Ujjayi
Yoga. Klassisk program
Yoga. Bevægelse og åndedræt
Yoga. De dybere stillinger.
19
Middag
Middag
Middag
Middag
Middag
20:30
Foredrag
Del af Anta Mouna meditaion
Foredrag
Del af Anta Mouna meditaion
21:30
Yoga Nidra ½ time
Yoga Nidra ½ time
Yoga Nidra ½ time
Yoga Nidra ½ time
Yoga Nidra ½ time

Jeg varetager det meste undervisning selv. Undervisning i urter og gammel visdom om sundhed varetages af Anne Bjørkmann (se længere nede).

Yoga og meditation er først og fremmest en erfaringsbasseret kompetence. Du kan ikke lære yoga og meditation via nok så lange yogalærer uddannelser eller bøger, omend det er vigtigt at lære at undervise og forstå den Tantriske filosofi og Vedaerne, som ligger til grund for den oprindelige, klassiske yoga.

Jeg har mere end 40 års erfaring med at praktisere yoga og meditation, men jeg har også en yoga- og meditationslærer uddannelse. Jeg begyndte med yoga da Swami Janakanande kom tilbage til København fra Indien, og startede Skandinavisk Yoga og Meditationsskole; hvis nok som det eneste sted i Danmark, hvor man den gang kunne lære yoga. Jeg deltager til stadighed i deres kurser og længere ophold på deres kursuscenter i Håå i Sverige, for at få ny viden og inspiration. Jeg er optaget af den oprindelig, klassiske yoga og meditation, med dens oprindelig formål og natur.

Min viden om, hvad der virker, hvordan det virker og den tålmodighed mv, som er nødvendig, er den jeg vil tilbyde dig. Min holdning til yoga er, at det ikke så meget er et spørgsmål om at få kroppen ind i stillinger, som at få bevidstheden ind i kroppen. Det vigtigste er at du kan acceptere, hvor du er nu i processen, og være tilfreds med det. Yoga er ikke et spørgsmål om, hvordan det ser ud udefra, men hvordan det føles indefra.

Ajapa Japa meditation

Ajapa Japa (udtales Ajapa djap) er en oprindelig meditationsform og kan være en integreret del af Kriya Yoga. Den kaldes af og til Den lille Kriya Yoga. Den findes flere variationer af den, som dog alle er variationer over det samme. Ajapa Japa kombinerer gentagne mantra med Ujjayi åndedrættet.

Meditationen hører til klassen af Kundalini meditationer som bygger på forståelsen af den energifrigørelse som en Kundalinirejsning vil betyde. Under meditationen gentages (inde i hovedet) et mantra, som bevæger Prana og Apana i kroppen.

Kundalini er tæt knyttet til den Tantriske tænkning. Du kan finde flere beskrivelser om Kundalini på internettet og jeg går ikke dybere ind i det her. Det essentielle er, at i Mooladhara Chakra (rod Chakrat) hviler uudnyttet mentalt potentiale, som frigøres når det forbindes med Ajna Chakra midt inde i hovedet. Du må forberede Kundalinirejsning gennem relevante yogateknikker og arbejdet med Chakras.

Du behøver dog ikke opnå Kundalinirejsning for at få udbytte af meditationsformen. Hyppig Ajapa Japa meditation vil betyde en stigende koncentrationsevne og tilstedeværelse. Du vil typisk blive mere observant og reflekterende over detaljer i livet.

Urtemedicin og sundhedsvisdom fra Indien

Sammen med Ayurveda konsulent og urtekyndig Anne Bjørkmann skal vi ud og gå tur i den omliggende natur og gå på opdagelse i sæsonens vilde planter. Undervejs vil Anne vise, hvordan man helt konkret kan bruge urterne til at lave remedier, som kan bruges i det hjemlige husapotek. Det kan være til skavanker som fx hoste, forkølelse, sår, bistik og infektioner og til at styrke både nervesystemet og immunforsvaret. Du vil få indsigt i, hvordan man høster etisk og tørrer planterne, lære forskellen på infusion og te, og få demonstration af, hvordan man laver en tinktur og et omslag.

Senere på ugen skal vi sammen med Anne Bjørkmann kort dykke ned i ayurvedaens grundprincipper, og hvordan vi kan bruge dem i vores hverdag og i vores daglige praksis. Hun vil vise os, hvad ayurveda kan lære os om betydningen af at forbinde os med naturen, og hvordan vi gennem kendskab til de tre doshaer og de elementer, som de repræsenterer kan få viden om, hvordan vi balancerer krop, sind og ånd og dermed kan bringe os i større harmoni med naturens rytmer.

Læs mere om Anne her annebjorkmann.dk

Tilmelding

Se tilmelding- og betalingsbetingelser som du finder her.

Du tilmelder dig til kurset ved at udfylde formularen som du finder her. Kort tid efter modtager du en faktura. Du er først endelig tilmeldt når betaling er modtaget.

Betalingsfrist er søndag den 22. juni, så du skal altså senest tilmelde dig nogle dage i forvejen for at få tid til at modtage faktura og fremsende betaling.

Kontakt mig via email (poulbrath@detandet.dk) eller telefon (2622 0075), hvis du er i tvivl om noget som helst.