Knogleskørhed og yoga

Omkring 200.000 danskere er diagnostiseret med knogleskørhed, Osteoporosis. I sundhedssystemet skønnes det at omkring 700.000 danskere har knogleskørhed i et eller andet omfang, men de fleste er ikke blevet diagnostiseret. Sygdommen giver anledning til at knogler bliver porøse og skrøbelige, og risikoen for knoglebrud er stigende.

I 2016 publicerede Lu og et team af forskere en artikel om, hvorvidt yoga asana (fysiske stillinger) har en positiv effekt på knogleskørhed. De havde samlet omkring 1000 patienter med knogleskørhed og udstyret dem med instruktioner (en disk) med 12 yoga stillinger som de blev anbefalet at lave dagligt (!!!). De 12 stillinger skulle antageligt kun tage 12 minutter, men de skulle altså lave dem hver dag.

Otte år senere bad de deltagerne om at returnere røntgenbilleder til sammenligning med de billeder de allerede havde fået i projektets start. 270 deltagere returnerede et svar. Resultatet var positivt overraskende. Over 80% af deltagerne havde opbygget større knogletæthed og ingen rapporterede om skader som følge af den anbefalede yoga praksis.

Du kan læse artiklen her https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4851231/

Der optræder naturligvis en usikkerhed om hvorvidt yogapraksis virkede i kombination med medicin, og i hvilket omfang deltagerne faktisk laved 12 min yoga hver dag; eller faktisk mere. Ikke desto mindre konkluderede de, at den pågældende yogapraksis synes (i hvert fald) at bidrage til stigende knogletæthed. Studiet er også refereret andre stedet og jeg kan ikke se, at resultaterne er blevet betvivlet.

De 12 øvelser ses nedstående. Det er nok ikke netop kun disse 12 stillinger som udgør resultatet og der kunne måske være også være tale om andre som sigter på samme fysiologi. Fælles for alle stillingerne er at der er tale om statistiske stillinger og der er stor fokus på stillinger som adressere hofte, lænd og ryksøjle. I lyset at af de fleste stillinger skal gentages til begge sider, har der virkelig ikke været brugt lang tid i hver stilling, hvilket jeg finder tankevækkende. Men undersøgelsen har ikke (og kan ikke) klarlægge, hvor ofter deltagerne faktisk har gennemført den anbefalede yogapraksis, og hvor længde de har brugt i hver stilliing.

(1) Vriksasana—tree, (2) Trikonasana—triangle, (3) Virabhadrasana II—warrior II, (4) Parsvakonasana—side-angle pose, (5) Parivrtta Trikonasana—twisted triangle, (6) Salabhasana—Locust, (7) Setu Bandhasana—bridge, (8) Supta Padangusthasana I—supine hand-to-foot I, (9) Supta Padangusthasana II—supine hand-to-foot II, (10) Marichyasana II—straight-legged twist, (11) Matsyendrasana—bent-knee twist, (12) Savasana—corpse pose.