Vagusnerven og yoga
Vagus nerven kaldes også af og til for den 10. kranienerve. Det er den længste nerve du har i kroppen og medvirker til styring hjerte, åndedræt, fordøjelse og en lang række andre organer. Omkring 80-90 % af alle følelser og signaler til central nervesystemet (sensoriske informationer) kommer igennem vagusnerven, men den omfatter også nogle motoriske informationer, som især er forbundet med synke og tale funktioner.
Vagus nerven er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem og stimulering af vagus nerven vil derfor virke beroligende. Den udløber fra kraniekassen sammen med de store blodåre men forgrener sig efterhånden til organerne. Vagus nerven forbinder sig også til struben og medvirker til synke og tale funktion. Brug af tone og lydelig vibration (som i Humlebien pranayama) stimulere vagus nerven. Den kan godt lide lyd og afspænding kan derfor også opnås ved simpelthen at synge.
Problemer med Vagusnerven kan afstedkomme
- Uro, hjertebanken eller forhøjet puls
- Fordøjelsesproblemer (oppustethed, mavesmerter)
- Træthed, svimmelhet eller søvnproblemer
- Synke og tale besvær. Hoste.
Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er, om yoga kan bidrage til stimulering af Vagusnerven og således bidrage til at skabe kropslig og mental ro? Som med næsten alle andre lægevidenskabelig undersøgelser jeg har været i gennem i forbindelse med andre medicinske emner om yoga, er der ikke noget fuldstændig klar konklusion. Men den dominerende konklusion tenderer mod et ja.
Det helt oplagte er naturligvis at tænke på åndedrætsøvelser, som involvere lyde. Det er hovedsageligt:
- Humlebien (Brahmari Pranayama)
- Ujjayi åndedrættet, som praktiseret i det kvadratiske åndedræt eller trekantåndedræt, men som også anvendes i mange meditationsteknikker.
- Chanting Om (eller AOM)
En interessant artikel leverer et ‘foreløbig bevis af konceptet’ (artiklens egen formulering), at progresiv reducering af unødvendig muskelbrug i ellers krævende stillinger, betyder en stimulering af Vagusnerven målt på en række hjerteparametre. Der er her tale om Kriger I (Virbhadrasna) og der er tale om trænede yogaudøvere og et begrænset studie (8 kvinder med gennemsnitlige 19 års yogaerfaring), for det kræver års erfaring at styre kropsmusker på den anviste måde https://www.frontiersin.org/journals/human-neuroscience/articles/10.3389/fnhum.2026.1887856/full
En anden artikel finder også at yoga er forbundet med parametre som peger på forøget Vagusnerve dominans, dvs afspænding https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4959333/ Der er undersøgte en lang række yogaprogrammer og det er desværre ikke særlig specifikt, hvilken yoga, der resulterer i den ønskede effekt. Der peges dog generelt på at det meditative indhold i yogastillinger, som opnås igennem kropsbevidsthed og åndedrætsbevidsthed. har effekt.
Flere andre artikler finder, at der ikke er entydige og overbevisende beviser for sammenhængen mellem yoga og forøget dominans af Vagusnerven. Til dels skyldes det, at undersøgelserne er af for ringe kvalitet.
Alligevel kan der med nogenlunde sikkerhed konkluderes, at der er evidens for at:
- Langsom vejrtrækning forbindes konsistent med forøget aktivitet i Vagusnerven. Generelt har meditation, afspænding og åndedrætøvelser positiv effekt på Vagusnervens aktivitet.
- Regelmæssig yoga betyder normalt bedre stimulering af Vagusnerven, men der er betydelige forskelle mellem yogatyper uden der konsistent kan peges på de mest effektive. Der er dog undersøgelser, som finder, at meget aktive yogaformer som Vinyasa yoga har nærmest modsat effekt af den ønskede.
- Det er ikke alle yogastillinger, som betyder stimulering af Vagusnerven, og Asana er formendtlig den del af yoga’en, der har den mindste betydning sammenlignet med meditation, afspænding og åndedrætsøvelser. I forbindelse med Asana skal der fokuseret på den reducerede kraftbrug af unødvendige muskler.